 |
|
Brombær Syltetøj
Smagt til med Rørsukker, Frisk citronsaft, ingefær og vanilje. Nettovægt ca. 290 gram.
Vi plantede brombærbuske allerede i 2003. Men det brombærbed ville aldrig vokse ordentligt op. Heldigvis har Margaret Tønder Hansen, Kærvejen, Strynø også plantet økologiske brombær og hendes bed er stort og flot. Buskene er kraftige og vi har nu i to år forpagtet hendes brombærbed. Buskene skal opbindes, beskæres, og der er meget smukt og et rigt fugleliv i Margarets plantage. Vi nyder at arbejde der, selvom vi skal helt ned i den anden ende af Strynø (næsten 2 kilometer væk). Plukning foregår fra første uge i august til midt oktober.
Opskriften var vi også længe om at udvikle. Vi fandt ud af at grovsnitte en ingefærknold og lade den simre i noget saft fra brombærrene . Den saft vi får er meget kraftig og bliver tilsat den store gryde, hvorved syltetøjet får en let pikant eftersmag . Vi tilsætter også lidt friskkværnet vanilje, ikke meget, men det runder den bløde brombærsmag af. Helheden er en rund og fyldig brombærsyltetøj, som kun kan erhverves bag himlens porte eller hos Øhavets Forhandlere.
|
|
|
|
|